What's next?


Tingene hamrer derudaf, forberedelserne til den nye sæson kører på højtryk, især træningen, som jo er det vigtigste. Træningen bliver styret af AimHigh, med Rune Larsen i spidsen.
AimHigh udstiller i den kommende weekend i Forum i Københaven på Løb, Cykling & Fitness messen. I den forbindelse kører jeg  en cykeltest på scenen klokken 11. Her vil vi så rigtig få syn for sagen hvor langt jeg er i forberedelserne til den nye sæson. På messen medbringer jeg også en Giant Trinity, ren tidsmaskine! Kom endelig forbi og hils på!
Flere har spurgt mig hvorfor jeg ikke kørte DM i cross, som jo egentlig var planen. Det er ret enkelt, jeg var ikke klar til det. Min fibersprængning fra tidligere driller stadig når jeg skal af og på cyklen, og samtidig passede løbet ikke rigtig ind i mine sæsonforberedelser.
Samtidig har jeg ikke lyst til at stille op til et DM, velvidende at jeg ikke er KLAR. Samtidig havde det også været meget svært at slå den nye Danske mester, Kenneth Hansen, som på fornemste vis levede op til favorit-værdiheden. Tillykke til Kenneth.
Til gengæld vil jeg ikke holde mig tilbage fra at køre lidt mtb-løb for træningens skyld, så hvis jeg ellers kan få det til at hænge sammen med den øvrige træning, vil jeg stå til start i søndagens Slushcup afdeling. Jeg får muligvis en del af mit nye setup op at køre der, så kig da endelig forbi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar