Nytårs cross

Så blev året sluttet af med en gang cykelcross på Amager Fælled. Egentlig havde jeg lagt crossen lidt på hylden efter min fibersprængning ved sidste forsøg, men da rygtebørsen sagde at ruten ingen kunstige forhindringer havde var det svært at blive væk. Og når hele ruten kan køres, og det gælder om at kunne træde nogle tunge veksler, jeg så kan jeg godt gøre mig gældende, selv i vinterform. Løbet var ganske underholdende, og det gik nok fifty fifty sidelæns og forlæns, drift-dillen har endelig taget sit indtog i cykelsporten. Det gik hverken værre eller bedre end at jeg gik hen og vandt løbet, og så er det jo lige pludselig sjovt at lege cross-rytter.
Træningen er jeg så småt også kommet i gang med igen, masser af styrketræning, hometrainer og nogle gode ture på landevejen. I øjeblikket bliver cross-cyklen brugt som all-rounder både til træning og løb, af en eller anden årsag sidder jeg bare pisse godt på den cykel, så jeg er gået igang med at ændre siddestillingen på mine mtb-cykler så de minder om crosseren. Rune Larsen fra Aimhigh hjælper mig med at lave en sikker slagplan hen mod mine mål for 2011, så det hele kører dejligt struktureret i øjeblikket, altså når jeg ikke lige er ude og prøve at ligne Sven Nys.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar