På slap line!


Normalt vil jeg betegne mig selv som A-menneske, dog først efter klokken 7.30, så da der var afgang lørdag morgen klokken 5.30 var det sgu tidligt, i min optik burde jeg have haft nattillæg. Turen gik til Thy, hvor jeg skulle støde til Giant’s demo-tour.
Hvad der var lidt usædvanligt var at jeg skulle starte dage med at holde et foredrag for de indbudte. Nå men tilbage på p-pladsen derhjemme opdagede jeg så at bremserne på min cykel ikke virkede, super timing, de virkede jo i går, og bremseskift klokken 5.30 i 8 graders frost på en p-plads er ikke mit speciale. Nå men det gik som det skulle, og turen til Thy gik også strygende, espresso kan gøre enhver biltur god.
I Thy bliver bud velkommen af den lokale cykelhandler, Jens Chr, der har stablet arrangementet på benene, alt var klappet og klart ned til mindste detalje,  så det var bare at komme i gang.
Jeg blev præsenteret foran, i min optik en stor forsamling, så jeg må indrømme at jeg var noget nervøs for at skulle stille mig og underholde en hel forsamling, for hvad skulle jeg finde på at fortælle? Jeg har jo hverken taget EPO, vundet store løb eller levet i luksus, og tabt det hele! 
Jeg er i bund og grund ret almindelig, så jeg valgte at fortælle om noget jeg ved noget om, nemlig cykler, og i særdeleshed fullyer. Heldigvis var de fremmødte ret imødekommende, og stillede en masse gode spørgsmål, og så er det jo lige pludselig nemt at holde foredrag. Men nogen stor Jan Gintberg bliver jeg nok aldrig!
Efterfølgende stod den på ”træning” i skoven, hvilket er meget mere min ”hjemmebane”. Det er ligesom nemmere for mig når jeg står med cyklen mellem benene, og skal prøve at få folk til at køre lidt hurtigere gennem et par sving osv.
Endnu engang blev jeg overrasket over en af DK’s natur-perler, der er oplagte til mtb-kørsel, der er sgu mange andre steder end Geels bakke og marselisborg-skovene der du’r til mtb. Folkene i Thy var meget hooked på at vise alle trails frem, så jeg tror oplevelsen ved at være på besøg i Thy var større for mig, end for dem jeg skulle ”underholde”.
Jeg behøver vist slet ikke at komme ind på kage-bordet der var helt i særklasse, det var ret svært for en cykelrytter som mig, der altid er mere eller mindre i sukkerunderskud, at modstå!
Om man kalde sådan en dag for en ”arbejdsdag” skal jeg lade være usagt, men hvis man gør, ja så elsker jeg mit job.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar