Så blev det endelig vinter!

For mit vedkommende starter vintertræningen gerne lige omkring 1. december. I år er ingen undtagelse, og i dag var første dags vintertræning. Kong vinter kom lige forbi og satte en tyk streg under vinter. Vintertræningen er lidt min favorit, og noget jeg altid ser frem til, her har man virkelig tid til at forberede sig, og få lagt solidt i ovnen til en ny sæson. Og det har jeg tænkt mig igen i år. Mit cykelcross eventyr er, som nogen sikkert ved, sat lidt på standby på grund af en fibersprængning i inderlåret, så jeg har været lidt bange for ikke at få brugt den GIANT TCX jeg har fået stillet til rådighed til cross. Men som vejrforholdene ser ud lige nu er TCX'en sgu den helt rigtige cykel at træne på. Den har lige tilpas greb til at man kan drifte rundt i svingene i skoven, og smalle nok dæk til at den kommer fornuftigt derudaf på landevejen, så træningen foregår sådan lidt ud og ind i skoven. Intervallerne kommer helt af sig selv, når jeg skal prøve at trampe cyklen gennem snedriverne, det er ikke kønt, men effektivt, og jeg skal ikke tænke så meget over at finde steder at køre de helt rigtige intervaller. Der er sådan lidt Rocky Balboa-træning over det i øjeblikket!Link til TCX crosscykler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar