Puha, det går op, og det går ned!

Nå, så nåede jeg da lige at blive godt og grundig syg igen, så nu står den på antibiotika. Jeg er godt halvvejs med pakken nu, og med rådet fra både læge og træner i baghovedet om at tage den med ro, fik jeg da lige presset juleaften med familien ind i kalenderen. I dag var jeg så lige ude og rulle en lille tur med de mest hårdføre af mine træningsbuddies, vupti, så gik der lige 4 timer med at trampe rundt i sneen på cross-biken, fuuuck det er skægt, og hårdt, især med lidt mathed i benene.
Jeg har netop koblet mig på Endomondo-dillen, hvor man via Endomondo kan tracke sin træning, og dele den med andre, så nu kan I køre mine træningsture hvis I mangler lidt inspiration. Ja ok, lige nu er de ikke skide inspirerende i og med sneen og vejenes beskaffenhed bestemmer hvor jeg skal hen.... Men når der blivere lidt mere normale tilstande skal jeg nok ligge mine gode ture op med jævne mellemrum. Denne feature kommer også på mit nye site, som der i øjeblikket bliver arbejdet på højtryk på. Indtil da må I nøjes med denne lidt skrabede blog. Vi ses på Endomondo!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar